Vi er ofte for foroverbøjede i vores arbejde, og er det for lang tid ad gangen. Det er dig, der er kaptajnen, det er dig, der kan gøre kroppen stærkere. Du og din krop er udgangspunktet for dit arbejde, forstået på den måde at tingene skal komme hen til dig. Når du har indstillet stolen til dig, (se punkt 2 indstilling af stol) kører du hen til dit skrivebord.
• Du har din gode holdning som udgangspunkt og ryster lige armene langs med kroppen, sænker skuldrene og dernæst løfter du underarmene op, så de hviler på bordet.
• Hovedet hviler på toppen af kroppen og kigger fremad, samtidig lader du øjnene hvile og blikket synke ca. 10-15 cm ned på skærmen. Skærmen skal måske stå højere, end du tror.
• Skub tastaturet ind på bordet, så der er plads til, at dine underarme kan hvile.
• Musen placeres foran kroppen ved eller tæt ved de numeriske taster.
• Vidste du, at det er næsten lige så hårdt for ryggen at sidde sammenfaldet på stolen, som at løfte 20 kg med krum ryg? Så gør din ryg glad og kør dit bord op, så du kan stå.
Læg en kommentar