GLADE KUNDER 2019-06-03T15:22:31+00:00

Glade kunder

DGI Landskontor i Vingsted ved Vejle indgik i 2016 en serviceaftale med Rask Holdning, v/Marianne Rask Hansen om ”ergonomitjek”. En aftale, der indebærer at medarbejdere ved deres arbejdsplads får mulighed for et besøg af Marianne Rask Hansen. Et besøg kan bestå af ergonomisk vejledning, undervisning i træningsøvelser eller dialog om forslag til relevante behandlingstyper i forhold til medarbejderens gener.

I den forløbne tid har 77 medarbejdere haft besøg af Marianne 1 eller flere gange.
En evaluering foretaget i juni måned 2017 viste, at der er stor tilfredshed med ordningen, og at man også er meget tilfreds med udbyttet heraf. Mange medarbejdere ser frem til Mariannes besøg.

Else Marie Sørensen, DGIs landskontor.

* * * *

Siden 2008 har Marianne Rask Hansen arbejdet som ergonomikonsulent for CityFys A/S. Arbejdet består i ergonomigennemgang og ergonomikurser hos vores virksomhedskunder.

Marianne er yderst professionel, fagligt velfunderet og leverer altid til vores kunders tilfredshed – og mere til. Samarbejdet med Marianne er og bliver en udsøgt fornøjelse!

Tom Wedele Petersen, adm. direktør i CityFys.

* * * *

Vi har oplevet Marianne Rask Hansens arbejde som yderst professionelt og gennemarbejdet.

Medarbejderne siger bl.a.: “Vejledningen var meget konkret og ikke højtflyvende” og “Stort engagement. Næsten så det kunne mærkes på hende selv, at vi kom til at sidde bedre. Hun stoppede ikke før vi og hun var tilfreds”.

Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Marianne.

Sonja Elgaard, HR konsulent, DGI Vingsted.

* * * *

Rask Holdning er efter anbefaling fra andre afdelinger i DGI vores klare valg som partner på opfølgningsindsatsen i forlængelse af vores fysiske APV.

Rask Holdning tager fat i de ergonomiske forhold ved skrivebordet. Ideer til forebyggelse af fysiske gener der er knyttet til anvendelse af computere og indretning af arbejdspladsen og sidde- og arbejdsstillinger. Det sker på grundlag af en analyse af ”skidt-vaner”, fastlåste arbejdsstillinger og forkert udstyr m.v., som baggrund for en god individuel vejledning til den enkelte medarbejder på kontoret.

Et levende og relevant fællesoplæg til alle medarbejde med ”tips & tricks” om kontorergonomi, elastikøvelser og inspiration, var et godt udgangspunkt for videre opfølgning i arbejdsmiljøorganisationen.

Hans R. Sørensen, direktør, DGI Fyn.

* * * *

Nu har vi fået bedre styr på vores dårlige vaner! Efter en rigtig god gennemgang af hver enkelte arbejdsplads her på kontoret, hvor Marianne snakkede lysindfald, skærmplacering, optimal udnyttelse af bordet og rigtig siddekomfort har alle medarbejdere fået lidt at tænke på. Nu minder vi hinanden om ergonomi, når vi ser en der står ”forkert”, og der trænes flere steder dagligt med elastikkerne.

Berit Andersen, DGI Sydøstjylland, Horsens.